Bliv klogere på migræne og migrænevenlig kost
Interview med Gitte Hildebrandt

 

 

Find ud af, om din hovedpine måske er migræne?

Hvad er forskellen på hovedpine og migræne?

Hvad kan man gøre, hvis man har migræne?

Kan kosten have en påvirkning?

Hvordan diagnosticeres migræne?

Er migræne arvelig?

Alt det og meget mere har jeg lavet et interview med Gitte Hildebrandt om. Hun har specialiseret sig i migrænevenlig kost, og er selv migræniker med en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Og hun er en af dem, der ved allermest om migræne, kostens- og livsstilens påvirkning.

Interviewet er fra den 17. maj 2017

Du kan lytte til interviewet her

 

 

I interviewet kommer vi ind på en masse fakta som du kan finde her på bloggen.

Hvad er forskellen på hovedpine og migræne?

Spændingshovedpine sidder i hele hovedet, og spænder som et bånd. Den kan blive bedre, hvis man træner, eller går en tur.

Migræne sidder mere lokalt et sted på hovedet f.eks. i den ene side og dunker.

Hvor længe varer et migræneanfald?

Migræne kommer i anfald med en optakt, og migræne kan vare mellem 4 timer til 72 timer, siges det. Men man har også efterfølger  i form af træthed og utilpashed efter et anfald.

Hvilke symptomer får man ved migræne?

Der er mange forskellige symptomer og følgesymptomer, det kan være forskelligt fra person til person.

De mest normale symptomer er lys-, lyd- og sansefølsomhed. Og følgesymptomer som talebesvær, koncentrationsbesvær, synsforstyrrelser, kvalme og opkast.

Hvor mange typer migræne findes der?

Der findes flere typer, men man skelner oftest mellem 2 typer migræne.

Migræne med aura og migræne uden aura, som kan inddeles mellem 3 og 4 faser.

Faserne og symptomerne kan du se på billederne.

Migræne faser og symptomer for de forskellige faser.

1) Aura (varer op til en time)

1. Fase prodrome (preheadache eller før-migræne)

2) Før-migræne (prodome)

3) Hovedpinen

4) Efter-migræne (post-drome)

Der er andre hovedpineformer

F.eks. Horton’s hovedpine (selvmordshovedpine), trigeminus og hemiplegisk migræne.

Hvordan diagnosticeres migræne?

Lægerne har ikke noget de kan måle med for at konstatere migræne. Det foregår med en samtale, hvor lægen stiller en masse spørgsmål, og laver ud fra dette en vurdering af, om man har migræne.

Lægen vurderer ud fra symptomer og varighed af hovedpinen. En vurdering om der kan være tale om migræne. Lægen kan give medicin, der er beregnet til at fjerne migræne symptomerne men kan ikke helbrede migrænen.

Medicin til migræne:

Triptaner (anfaldsbehandling)

Medicin der virker specifikt mod migræne kaldes triptaner, der er 7 forskellige mærker f.eks.

Sumatriptan og Zolmitriptan.

Hvor ofte har man migræneanfald?

Det er meget forskelligt fra person til person, man kan have fra nogle anfald om året til 25 dage om mdr.

Klassifikation af migræne

Episodisk migræne: Mindre end 15 dage per måned

Kronisk migræne: Mere end 15 dage pr. måned i en længere periode (i 3 måneder eller mere)

Let-down migraines (på dansk weekendmigræne)

Hormonel migræne kan opstå i forbindelse med ens menstruation og/eller ved ægløsning. Man får hormonel migræne pga., at østrogenindholdet i blodet falder.

Er migræne arvelig?

Ja, men det kan også komme i forbindelse med et piskesmæld f.eks.   

Findes der alternativ behandling, der kan hjælpe på migræne?

Det er meget individuel fra person til person, om det virker. men man kan prøve og se om det har en effekt. Det vil ofte have en afslappende effekt,  og andre gange kan det være med til at reducere  migrænen.

Hvad påvirker migræneanfald?

Det er forskelligt, hvad der kan påvirke den enkeltes anfald, men hormonelt som f.eks. i forbindelse med menstruationen, stress, for lidt eller for meget søvn, ændringer i rutiner, væskemangel,, lavt blodsukker og kosten kan have en betydning.  

Hvordan kan man tage hensyn til sin migræne?

Ved ikke at stresse, leve sundt, få sin søvn og få nok vand og undgå mad der kan trigge migræneanfald. Men også indrette sit liv efter, at migrænen kommer indimellem. Søge støtte og få medicin, der målrettet behandler migrænen (triptaner).

Hvordan kan kosten påvirke migræne?

Det hænger sammen med blodkarrenes sammentrækning. Fødevarer der indeholder tyramin, phenylethylamin, histamin, octopamin og tilsætningsstoffer påvirker blodkarrene, så det kan trigge et migræneanfald.

Naturligt forekommende stoffer – biogene aminer (kemisk navn) – tyramin (f.eks. i stærk ost, røget

Fisk og surdej), phenylethylamin (f.eks. i kakao, chokolade og rødvin) , histamin (f.eks. i spinat og

kokos) og octopamin (f.eks. i løg, hvidløg, tomater og citrusfrugter).

Tilsætningsstoffer: Som f.eks. aspartam (E951) og citronsyre (E330). Stofferne skal angives på varedeklarationen, så de er mere synlige, end i de naturligt forekommende stoffer, hvor du selv skal have viden om, hvor stofferne findes i maden.

Du kan bruge en udelukkelsesdiæt for at finde ud af, hvilke fødevarer der trigger din migræne

Udelukkelsesdiæt – En diæt (kost) hvor du udelukkende spiser mad, der ikke giver migræne.

Migrænevenlig mad. Altså mad, der ikke er kendt for at trigge migræne.

Jeg takker Gitte Hildebrandt for at dele/sin viden og gøre mig og jer klogere på migræne.

Jeg selv har hormonel migræne og ved at tage hensyn op til min menstruation, får jeg næsten ikke migræne og planlægger f.eks. med en mens app der hedder: Flo

Hvor jeg kan holde styr på min menstruation, og se hvornår jeg har ægløsning og meget mere. Jeg selv er ret vild med designet, og brugervenligheden så det er til at gå til.

Du kan også holde styr på dine hovedpine og migræne anfald med appen: Migraine Buddy kan du selv få en fornemmelse af, om din hovedpine kan være migræne.
I denne app kan du taste alle mulige symptomer ind. Har du udfordringer med at huske at drikke nok vand, er der en sød app: Water time pro

Den minder dig hver time om, at du skal huske at drikke vand, og du kan taste ind, hvor meget du har drukket på en nem og sjov måde.


Du kan blive medlem af patientforeningerne for hovedpine og migræne og finde flere oplysninger her:

Migræne og hovedpineforeningen: http://www.hovedpineforeningen.dk/om-foreningen.html

Migræne Danmark: http://www.migraeniker.dk/

Vil du have hjælp?

Mener du at du har migræne og har brug for at finde dine trigger og få hjælp til en migrænevenlig kost, kan du tage fat i Gitte Hildebrandt, du finder hende her:

Hjemmeside: http://www.gittebsk.com/

Facebookgruppe: Migræne, når du får børn https://www.facebook.com/groups/631959833670300/

Facebookside: https://www.facebook.com/GitteLoneHildebrandt/

Instagram: https://www.instagram.com/gittehilde/

Mener du, at stress er en trigger af din hovedpine/migræne, kan jeg hjælpe dig:

Jeg kan hjælpe dig som stress- og livsstilscoach med at tæmme stressen og fjerne spændingshovedpine og minimere migrænen den vej.

Jeg har et Tæm stressen forløb du kan læse om her

Du kan også få mine 3 simple metoder til at tæmme stressen på 5 dage, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.
Så får du metoderne i et mini-online kursus, så du på 5 dage har fået de 3 simple metoder til at tæmme stressen.